Dét er fandme sundt!!

I er NØDT til at læse det her…

IMG_6718IMG_6718

For nogle dage siden blev jeg gjort opmærksom på en Instagram profil. Det var 21 årige (hun er altså 21, selvom der står 20 ovenfor) Clara Maria, der skriver på profilen @kemoland. Clara Maria er desværre meget syg af kræft, og hun skriver ærligt om den korte tid hun har tilbage. Jeg kender ikke pigen, men efter at have fulgt hende i kort tid, gik det op for mig hvor meget hun egentlig berører mit liv. At en døende pige skal lære mig at leve. Ikke at jeg ikke gør det i forvejen, men jeg tænker på hende mange gange om dagen, når der sker noget godt, træls eller noget der pludselig bare bør være ligegyldigt. Hun er virkelig speciel, skriver så utrolig smukt og er ved et mod og humør man slet ikke fatter, man kan være i hendes situation. Grunden til jeg deler hende med jer, er at jeg tror mange vil have godt af at sætte tingene i perspektiv. Hvis hun kun har kort tid tilbage, så synes jeg faktisk det er smukt hvis hun kan have betydning for mange andre, som hun har haft for mig. Min hovedpude har været våd de seneste par nætter, og jeg venter spændt på nye opslag fra hende, selvom det nok snart er for hårdt. Jeg ved at nogle læsere herinde ikke har Instagram, derfor fortæller jeg det også her. Delte nemlig profilen i nat, efter lang overvejelse, om jeg overhovedet kunne tillade mig det. Men da hun allerede havde næsten 2500 følgere i forvejen (det er steget markant i nat, håber det er ok med hende), er det jo ikke en lille privat profil… Og for fanden, den skønne pige skal da bare nå at vokse i så mange hjerter som muligt, så hun ved at hun virkelig har givet noget videre. For det gør hun! I er simpelthen nødt til at læse det, og I finder hendes profil HER.

Næste indlæg

Dét er fandme sundt!!